Kørsel
Den første gang du skal sidde bag rattet og køre helt selv, er på en manøvrebane. Det sker mellem 1. og 3. teorigang.
Du SKAL have været på manøvrebane, før du kommer ud i trafikken.
På manøvrebanen lærer du det allermest grundlæggende ved at køre bilen.
Opholdet varer 4X45 min. og bliver som oftest på Nymølle Manøvrebane ved Lynge Drive inn Bio.
Så er du klar til at komme ud til de andre biler i trafikken.
Vi starter stille og roligt ud i dit lokalområde, hvor du kender vejene.
Under hele forløbet går vi fra de letteste og arbejder os frem mod de sværeste manøvrer til sidst, hvor du helt selvstændigt skal kunne klare alle situationer uden råd og vejledning.
Når du kan det, er du klar til en praktisk køreprøve.
Du skal have minimum 16 lektioner á 45 min. på vejen, før en køreprøve kan komme på tale. Mange har brug for ekstra kørelektioner for at opnå den nødvendige sikkerhed og det store forkromede overblik, også når færdselssituationen spidser lidt til.
Vi vil efter første lektion hovedsageligt køre i og omkring Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Det er en af disse 3 byer, hvor køreprøven afslutningsvis vil blive afholdt, og vi vil naturligvis stræbe efter at køre mest muligt i den by, hvor prøven vil blive afholdt.